DIN Private Børnepasser i Dall Villaby.


Jeg hedder Liann Elisabeth Mortensen, jeg er årgang 1977. Jeg er gift med Martin og vi har sammen 3 dejlige børn, en pige fra år 2003, en dreng fra år 2006 som begge går i skole samt en dreng fra år 2011 som går i børnehave. Vi har 2 dejlige perserkatte på knap 14 år. Vi er begge ikke rygere. Jeg er uddannet pædagog.


Jeg valgte selv at opsige mit job som socialpædagog ved en boform i Nordjylland, da jeg følte at mine kreative sider ikke blev tilgodeset nok også går jeg med et stort legehjerte som banker for at blive brugt..... Jeg har igennem min uddannelse som pædagog haft rig mulighed for at få indblik i forskellige målgrupper og jeg kan mærke på mig selv, at små børn er dem, jeg trives aller bedst med og derfor har jeg nu startet min helt egen private musik dagpleje, hvor mit mål er at skabe et trygt, omsorgsfuldt og nærværende miljø, hvor der er rart at være. Det er her børnene er i centrum og de vil få en rolig, spændende og kreativ hverdag, hvor børnenes forskellige alderstrin vil blive tilgodeset.              

Jeg vægter musikken højt i dagligdagen, idet jeg tror på, at musikken er med til at gøre barnet til en helhed.  Jeg vil indføre musikken i det daglige, hvor vi vil synge, spille og lytte til musik både inde som ude.                                                                                                   

Hver fugl synger med sit næb og jeg syntes, at alle fugle synger vidunderligt!

Hvad er en privat dagplejerPrivat_dagplejer.htmlPrivat_dagplejer.htmlshapeimage_2_link_0

Ledige pladser